FAQ

Hvad koster en tatovering?


Prisen er baseret på dit design, detalje grad, størrelse og placering. Da hvert projekt er individuelt, udregnes den præcise pris efter projektets omfang. Som udgangspunkt har vi en timepris på 800,- (ekskl. moms), men inden vi starter dit projekt op, vil du altid få en estimeret pris.

Hvad er en dagssession?


En dagsession er typisk fra 09:00-16:00, men kan variere efter artistens kalender. Tiden beregnes inklusiv pauser og forberedelse.

Hvornår kan jeg se mit design?


Når du har kontaktet os på mail, og der er lavet aftale om design, vil dit projekt blive tegnet og endeligt designet af artisten. Når du møder op på dagen for din tatovering, vil du se designet og der vil være mulighed for, at vi sammen foretager evt. justeringer og ændringer, inden vi går i gang.

Hvad skal jeg tage med til tattoo-sessionen?

Komfortabelt tøj er altid godt at have med i overvejelserne, især hvis det er en længere session. Derudover skal du tænke over, hvor på kroppen din tatovering skal placeres. Hvis du fx skal have en tatovering på hoften, vil en nederdel være en god beklædning. Hvis du skal tatoveres på armen, er det klogt at komme i en t-shirt eller tank top. Udover den rigtige påklædning er det vigtigt, at du medbringer den forplejning, du får brug for i løbet af sessionen.


Hvordan forbereder jeg mig bedst til dagen?


Det er vigtigt, at få en god nats søvn, mad og et bad før din tid. At ligge flere timer under nålen kan være hårdt for immunforsvaret, og derfor skal kroppen og du have de bedste kår, før vi går i gang.

Fik du ikke svar på dit spørgsmål? Så er du altid velkommen til at kontakte os.